Det har længe været en drøm: Nu skifter Nicklas Bendtner spor

Af: Emil Martesen

|

02/10/2024 08:37

Fodbold
Foto: viewimage / Shutterstock.com
Foto: viewimage / Shutterstock.com
Nu skifter den tidligere landsholdsprofil spor.

Mest læste i dag

Han har gennem tiden stjålet et hav af overskrifter, men det ser bestemt ikke ud til at lakke mod enden lige foreløbigt.

For selvom den tidligere landsholdsangriber har løbet med overskrifterne både inde- og uden for kridtstregerne, så handler det denne gang om en god blanding af de to.

Den karismatiske fodboldstjerne Nicklas Bendtner har nemlig ved flere lejligheder ytret sin interesse i at skabe sig en karriere som fodboldtræner, og nu ser det ud til, at det ønske bliver til virkelighed.

Den tidligere danske landsholdsspiller skal i denne uge på træningsophold hos den norske klub Ranheim, hvor han skal lære fra cheftræner Kåre Ingebrigtsen og hans trænerstab.

Det skriver den norske avis Adresseavisen.

Ingebrigtsen har tidligere haft et tæt samarbejde med Bendtner i Rosenborg, hvor Nicklas Bendtner spillede.

Ifølge klubformand i Ranheim, Kolbjørn Selmer, har Bendtner og Ingebrigtsen længe haft planer om at samarbejde i forbindelse med Bendtners træneruddannelse.

Nicklas Bendtner nåede at spille for nogle af Europas største klubber som Arsenal, Juventus og Wolfsburg, men afsluttede officielt sin aktive karriere i 2021.

Det kommende ophold kan blive et springbræt for den tidligere angriber, som nu ønsker at skabe sig en karriere på sidelinjen i fodboldverdenen.