DR indgår aftale med tidligere landsholdsstjerne

Af: Nicolai Busekist

|

21/03/2024 10:05

DR har indgået en aftale med den tidligere landsholdsstjerne, der snart er fortid hos Discovery.

Mest læste i dag

På et stort pressemøde onsdag blev DR's nye eksperthold præsenteret. Derfor står det nu klart, hvem der skal stå for at dække de store begivenheder til sommer.

I denne forbindelse har DR offentliggjort, at de har indgået en aftale med den tidligere landsholdsspiller Thomas Gravesen. Det betyder naturligvis også, at han snart er fortid hos Discovery.

Den 48-årige tidligere landsholdsspiller bliver en del af et eksperthold, der også består af Flemming Povlsen og Arnela Muminovic.

De skal i fællesskab stå for at analysere de danske præstationer, når der til sommer spilles EM i fodbold i Tyskland.

"Nu var jeg så heldig at være med til EM i 2021, hvor vi oplevede den eufori, der opstår, når der bliver afholdt store slutrunder. Det her er det tætteste, vi kommer på en hjemmebane i Tyskland," siger Gravesen ifølge B.T.

"Jeg glæder mig til at opleve det her samlingspunkt, som det her landshold er for Danmark."

I flere år har han været en fast del af dækningen af Superliga-kampene på Discovery, men det er snart fortid. I stedet kommer han blandt andet til at dække EM for DR.

Han har allerede gjort sig bemærket i dette henseende, da han har kommenteret på flere beslutninger, der er blevet truffet af landstræner Kasper Hjulmand.

Blandt andet har han rettet kritik af det faktum, at Hjulmand ikke har udtaget Nicolai Vallys. Ikke nok med det, så har han også slået fast, at han ikke mener, at Dolberg har gjort sig fortjent til en plads på holdet.