Endnu en skade: Kasper Hjulmand tvunget til ny udskiftning

Af: Nicolai Busekist

|

20/03/2024 08:02

Landstræner Kasper Hjulmand har været tvunget til at foretage endnu en udskiftning, da landsholdet er blevet ramt af en ny skade.

Mest læste i dag

Kasper Hjulmand har været tvunget til at foretage flere udskiftninger i sin trup på det seneste. Det skyldes, at flere spillere har meldt afbud til de kommende kampe mod Schweiz og Færøerne, da de har pådraget sig skader.

Nu har han igen været nødt til at indkalde en ny spiller, da truppen er blevet ramt af endnu en skade. Denne gang er det Benfica-spiller Alexander Bah, der har været nødt til at træffe sig med en skade.

Det betyder, at Mads Roerslev får en chance for at bevise sig selv. Hvis han kommer på banen i en af de to kampe, vil det være hans debut på A-landsholdet.

"Alexander Bah har en mindre skade og kan ikke nå at blive klar til de to testkampe. Han forlader derfor lejren i dag. Landstræner Kasper Hjulmand har i stedet udtaget Brentfords Mads Roerslev, som kan få sin debut for Herrelandsholdet," skriver DBU.

Roerslev har ikke taget den nemme vej til landsholdet. Som ung var han inde omkring truppen i FC København, men endte med at blive lejet ud til Halmstad og Vendsyssel.

I ingen af disse klubber har han formået at slå helt igennem. Først efter skiftet til Brentford i England, har han skabt et navn for sig selv. I denne sæson har han vist fremragende takter under Thomas Frank, hvilket har bragt ham i spil til landsholdet.