Kasper Hjulmand giver udtryk for bekymring

Af: Nicolai Busekist

|

19/03/2024 09:02

Landstræner Kasper Hjulmand har indrømmet, at det har været med til at gøre ham bekymret for den nærmeste fremtid.

Mest læste i dag

Det er ikke lang tid siden, at Kasper Hjulmand udtog sin trup til de to kommende testkampe mod hhv. Schweiz og Færøerne. Alligevel har han været nødt til at skifte ud i truppen flere gange.

Årsagen til dette er, at flere spillere har været nødt til at melde fra på grund af skader. Det gør sig blandt andet gældende for Andreas Skov Olsen og Christian Nørgaard, mens Andreas Christensen også har meldt afbud.

Nu har Hjulmand givet udtryk for, at han er bekymret på vegne af den danske forsvarer. Han mener, at der er en risiko for, at hans seneste skade kan få betydning for hans deltagelse ved sommerens EM i Tyskland.

Christensen blev trukket ud af truppen kort før FC Barcelonas kamp mod Atletico Madrid søndag aften. Det skyldtes, at han mærkede ubehag under opvarmningen, og det har gjort Hjulmand bekymret.

"Det er ikke en skade, der bare lige opstod under opvarmningen i går, det har akkumuleret sig over længere tid, for han har døjet med det i lang tid. Han ville forsøge at komme igennem kampen i går, men det kunne han slet ikke," sagde han på et pressemøde ifølge Ritzau.

"Han lider og har lidt i et stykke tid, så jeg vidste, der var en fare for, at det (landsholdsafbuddet, red.) ville ske, for nu er han der, hvor han ikke kan bevæge sig."

"Jeg er også nervøs i et længere perspektiv. Det er ikke en akutskade, der opstod under opvarmningen. Det har stået på i længere tid, og han skal slippe af med det."