Du så du ikke på tv: Rasmus Højlund afslører Amorims særlige besked til ham før matchvinder-målene

Af: Emil Martesen

|

29/11/2024 16:54

Fodbold
Foto: Raffaele Conti 88 / Shutterstock.com
Foto: Raffaele Conti 88 / Shutterstock.com
Rasmus Højlund afslører Amorims særlige besked til ham før matcvinder-målene.

Mest læste i dag

Ruben Amorim er trådt ind i rampelyset som ny manager for Manchester United, og torsdag aften fik han for alvor sit første store resultat med sig.

Under hans ledelse har Rasmus Højlund muligvis også genfundet sin form.

Det blev tydeligt i Europa League-sejren på 3-2 over Bodø/Glimt, hvor den danske landsholdsangriber stod bag to mål og et oplæg.

Manchester United fik ellers en lynstart med et mål af Alejandro Garnacho efter blot ét minut, der blev skabt af Højlunds aggressive pres på Bodø/Glimts målmand.

Men trods den tidlige føring vendte Bodø/Glimt hurtigt kampen med to mål, hvor blandt andet danske Philip Zinckernagel kom på måltavlen.

Inden pausen viste Højlund dog endnu engang prøver på sit talent med en elegant scoring, der bragte balance i regnskabet.

Fem minutter efter pausen tog Højlund igen sagen i egen hånd og scorede sejrsmålet til 3-2.

Efter kampen roste Højlund sin nye træners tilgang og afslørede nogle af de beskeder, som han havde modtaget undervejs:

"Han (Amorim, United-manager, red.) fortalte mig, at jeg ikke skulle tænke så meget på drengene bag mig. I stedet skulle jeg arbejde lidt mere på det, jeg kunne se foran mig. Jeg skulle være mere aggressiv, og det kunne man se ved det første mål", lød det fra den danske landsholdsprofil til TNT Sport i kølvandet på sejren.

Amorims 3-4-3-system synes at passe Højlund perfekt, noget angriberen selv påpegede, idet det mindede ham om hans tid i Atalanta:

"Vi skal bare arbejde videre, men det minder mig om, da jeg spillede i Atalanta, hvor vi også spillede 3-4-3. Det passede mig rigtig godt", lød det videre fra den danske landsholdsprofil.

Mens Amorim og Højlund allerede ser ud til at have fundet et fælles fodfæste, så blev Christian Eriksen iagttager fra bænken under hele kampen.