Efter stort Manchester United-resultat: Medier med sønderlemmende kritik af Rasmus Højlund
Af: Marcus Dam
|
06/01/2025 10:57
Mest læste i dag
Men for danske Rasmus Højlund var det endnu en kamp uden mål og endnu en omgang kritik fra medierne.
Skarp kritik fra medierne
Engelske medier var ikke nådige i deres vurdering af Højlund, der brændte en friløber i første halvleg.
Manchester Evening News var særligt kritiske og udnævnte danskeren som Uniteds svageste spiller.
Han fik karakteren 5 ud af 10 og blev kritiseret for sit lunkne skud på Liverpools målmand Alisson.
"Forspildte en en-mod-en chance mod the Kop for anden sæson i træk. Svageste spiller," skrev mediet ifølge TV 2.
Også Express satte spørgsmålstegn ved, om Højlund kan leve op til rollen som Uniteds førsteangriber:
"De truende forbehold om, hvorvidt han er i stand til at være Uniteds førsteangriber, er rimelige," lød det fra mediet.
Ikke alle vurderede Højlunds præstation lige kritisk. Amerikanske NBC Sports roste ham for sin arbejdsindsats og evne til at holde fast i bolden, men nævnte også den brændte chance i første halvleg.
"Stoppede aldrig med at løbe og holdt godt fast i bolden," skrev NBC.
Højlund har nu spillet seks Premier League-kampe i træk uden at finde netmaskerne og har blot scoret to mål i 15 ligakampe denne sæson.
Hans sæsonstart blev dog hæmmet af en skade, der holdt ham ude af de første seks kampe.
Uniteds bedste kamp under Amorim
Trods kritikken af Højlund var der bred enighed om, at Manchester United som hold leverede en stærk præstation mod Liverpool.
United-legenden Gary Neville kaldte det ifølge Sky Sports for den bedste præstation under Ruben Amorim.
"Det var en massiv ændring. Den bedste præstation under Amorim, hvis ikke i hele sæsonen, mod det bedste hold i ligaen," sagde Neville i følge TV 2.
Kampen viste en ny intensitet og tro på tingene, hvilket kulminerede med Amad Diallos udligning ti minutter før tid.
United ligger fortsat på en skuffende 13.-plads i Premier League, og presset på både Højlund og Amorim vokser, efter holdet kun har hentet ét point i de seneste fire kampe.
For Højlund venter nu en stor opgave i at genfinde målstøvlerne og bevise, at han kan bære rollen som Uniteds spydspids.