Efter trænerfyringer i FC Midtjylland: Nu tager klubben stor beslutning

Af: Marcus Dam

|

08/01/2025 18:57

Fodbold
KawasakiH2R, Public domain, via Wikimedia Commons
Efter en periode præget af trænerfyringer og uro har FC Midtjylland valgt at opdatere klubbens logo.

Mest læste i dag

Det nye design er en del af en større strategi om at afspejle klubbens udvikling og ambitioner både på og uden for banen.

Det skriver FC Midtjylland på klubbens hjemmeside.


Du kan se det nye logo nederst i artiklen.

Et nyt logo med respekt for historien

Det oprindelige logo fra 1999 har været et centralt symbol for FC Midtjylland i 25 år, men ifølge Morten Byskov Andreasen, Head of Marketing & Branding i klubben, var tiden inde til en opdatering:

"Det originale logo vil for altid være en kæmpe del af klubbens historie. Samtidig er vi en klub, der drømmer stort, investerer i fremtiden og hele tiden vil udvikle os. Derfor er det helt naturligt, at vores logo også skal følge med tiden og klubbens udvikling," forklarer han til klubbens hjemmeside.

Opdateringen af logoet har involveret nøje overvejelser og dialog med klubbens fans for at sikre, at designet bevarer respekten for historien.

Ændringerne inkluderer en dybere rød farve, en ny font, forbedret symmetri og et mere raffineret ulve-ikon, der giver logoet et friskt og moderne udtryk.


Signal om fremtidige ambitioner

De seneste år har FC Midtjylland investeret i projekter som et nyt træningsanlæg i Ikast, en udvidelse af MCH Arena og en ny fanshop. 

Logoopdateringen er en naturlig forlængelse af denne udvikling, der skal understøtte klubbens ambitioner om at være blandt de førende i dansk og international fodbold.

Det opdaterede logo er allerede synligt på klubbens digitale platforme og vil løbende blive implementeret på tværs af organisationen i de kommende måneder.

Logoet er ifølge FC Midtjylland en hyldest til klubbens historie og et klart signal om de ambitioner, der skal forme fremtiden for ulvene.