Efter trist meddelelse: Nu taler Andreas Christensen for første gang

Af: Emil Martesen

|

25/11/2024 12:46

Fodbold
Foto: David Ramos/Getty Images
Foto: David Ramos/Getty Images
Nu taler Andreas Christensen for første gang.

Mest læste i dag

Andreas Christensen har været en elsket skikkelse i Barcelona, hvor hans præstationer hurtigt gjorde ham til en af holdets nøglespillere.

Men skader har gentagne gange holdt ham uden for grønsværen, og det har skabt plads til, at unge, talentfulde spillere har fået deres gennembrud.

Derfor har situationen ændret sig markant for den danske forsvarsspiller, og det ser nu ud til, at han ikke længere indgår i Barcelonas fremtidsplaner.

Det skrev det spanske sportsmedie Relevo for nylig.

De lagde ikke skjul på, at Barcelonas ledelse har vurderet, at det er tid til at sige farvel til danskeren.

Den anerkendte transferjournalist Matteo Moretto fortalte ifølge mediet, at klubbens beslutning om at sælge den danske landsholdsprofil allerede er truffet.

Præcis hvornår salget skal ske, er dog endnu uvist – det kan blive både i januar eller til sommer.

Men det stopper ikke her for den danske landsholdsprofil.

Barca-fansene har nemlig gået og glædet sig til at se Andreas Christensen tilbage på grønsværen, og planen var faktisk, at han skulle vende tilbage til januar.

Men sådan bliver det angiveligt ikke.

Den præcise længde på hans fravær er stadig ukendt, men nu melder han dog selv om fremgang.

I sit første interview i flere måneder fortæller Andreas Christensen, at der endelig er lys for enden af tunnelen:

"Jeg begynder at få det bedre og føler mig godt tilpas igen. Det er lang tid siden, at folk har hørt noget om det, så det på tide. Jeg føler, at vi lige har rundet et vigtigt hjørne ved at have lavet de sidste småoperationer", lyder det fra ham i et interview på X med FC Barcelona.

Selvom han ikke vil sætte en præcis dato på sin tilbagevenden, er optimismen mærkbar.

Fokus ligger nu på at genopbygge styrke og selvtillid i de bevægelser, der er afgørende for hans position på banen.

Christensen understreger, at hans genoptræning vurderes nøje fra dag til dag. Alle i klubben, som har noget at skulle sige om min genoptræning, taler sammen hver dag.

Han lægger ikke skjul på, at processen er krævende, men tilføjer, at hver dag bringer ham tættere på et comeback.

Den 28-årige forsvarsspiller nåede kun én enkelt kamp i sæsonen, før skaden ramte.