Mest læste i dag
Thomas Tuchel har ikke haft den store succes som træner i Bayern München. Derfor er han også på vej væk fra den tyske klub. Men det kan ende med at ske før tid.
Bayern har kun vundet én ud af de seneste fem kampe. Det er ikke ligefrem hver dag, at det sker for Bundesliga-klubben. Og netop dette kan ende med at få store konsekvenser for Tuchel.
Tirsdag skal Bayern spille mod Lazio i den anden ottendedelsfinale i Champions League. De har ikke fået det bedste udgangspunkt for kampen, da de tabte den første kamp med 0-1.
Ifølge Sky Sports kan det ende med, at Tuchel får stukket en fyreseddel i hånden, hvis han ikke formår at sende Bayern videre fra ottendedelsfinalen. Derfor er der et stort pres på den 50-årige træner forud for tirsdagens kamp.
Tuchel er ifølge mediet også godt klar over, at der er et stort pres på ham. Derfor er han også kun interesseret i, at de formår at levere et godt resultat i tirsdagens kamp.
Det er allerede blevet meldt ud, at Tuchel er færdig i klubben. Den foreløbige melding er, at han er færdig til sommer. Men nu har det vist sig, at han kan ende med at blive fyret før tid.
De første rygter om en snarlig fyring begyndte at florere fredag i sidste uge. Her spillede Bayern 2-2 med Freiburg, hvilket kostede dem vigtige point til kontoen i Bundesligaen.
Fodbold
Tennis