Erik ten Hag kommer med kontroversiel undskyldning for Uniteds nederlag til Nottingham Forest
Af: Nicolai Busekist
|
31/12/2023 09:00
Mest læste i dag
Lørdag aften var Manchester United i aktion mod Nottingham Forest, hvilket endte med et meget overraskende nederlag til Erik ten Hags tropper.
Efter kampen har den hollandske træner udtalt sig om deres nederlag, og er i denne forbindelse kommet med en meget kontroversiel undskyldning for det.
Han nægtede nemlig at tage ansvar for sit holds manglende konsistens i denne sæson. I stedet valgte han at hævde, at 'intet hold' kunne håndtere de problemer, som de har stået over for uden for banen.
Og de er da også hårdt ramt af skader, ligesom en spiller som Jadon Sancho helt er blevet ekskluderet fra truppen, fordi han og Ten Hag er blevet uvenner. Derfor forventes det også, at han bliver solgt i et af de kommende transfervinduer.
Desuden har et salg af klubben også hængt over hovedet på dem i omkring et år. Det er nu blevet afsluttet, da INEOS-rigmanden Sir Jim Ratcliffe har købt 25 procent af klubbens aktier.
Det var dog især de mange skader, der var årsag til, at United lørdag aften tabte til Nottingham Forest. Sådan lød det fra Ten Hag, som udtalte sig til BBC.
"Vi er nødt til at gøre vores præstationer konsekvente og er nødt til at gøre det bedre," sagde han til BBC Radio 5 Live.
"En kamp varer 90 minutter, og vi skal investere fra første minut af. Vi håber, at mange spillere kommer tilbage i det nye år, da de vil styrke holdet og truppen."
"Vi kender årsagerne til, at det ikke fungerer. Intet hold kan håndtere så mange problemer og skader, vi har haft. Vi skulle stadig have gjort det bedre, og vi har dybde i truppen. Når man har så mange skader, er dybden ikke nok."