Erik ten Hag med pludselig kovending ift. salg af to ud af tre spillere

Af: Nicolai Busekist

|

21/12/2023 13:00

Manchester United har haft rigtig mange problemer i denne sæson, hvilket har ført til mange spekulationer om deres planer for transfervinduet.

Mest læste i dag

På det seneste har der været forlydender om, at Manchester United er klar til at sælge ud af truppen. Flere af deres spillere har langt fra levet op til deres niveau i denne sæson, hvorfor de kan være på vej ud af døren i januars transfervindue.

Men nu har træner Erik ten Hag foretaget en kovending i forhold til salget af to ud af tre spillere. Den hollandske træner ønsker at beholde dem, selvom der har været meldinger om, at de kan blive solgt næste år.

Både Casemiro og Raphael Varane har været rygtet væk fra United, men nu lyder det, at Ten Hag ønsker at beholde dem begge to.

Ingen af de to spillere er en fast del af startopstillingen under Ten Hag. Derfor er det heller ikke blevet til meget spilletid for dem. De har begge deres øjeblikke, men der bliver spekuleret i, hvorvidt de har nået deres karrieres efterår.

Ten Hag er under et stort pres i Premier League, hvilket kun er blevet større, fordi den engelske klub er blevet sparket ud af europæisk fodbold. Netop derfor har der også været rygter om, at han skulle være klar til at skille sig af med flere spillere.

I denne forbindelse har Casemiro og Varane været nævnt, men nu melder ESPN, at han vil beholde begge to. Han mener, at de begge kan spille en vigtig rolle på holdet. Til gengæld ser det ud til, at Jadon Sanchos tid hos United snart er slut.

Både Varane og Casemiro har været hæmmet af skader i denne sæson, hvilket også har kostet noget på formen. Derfor har de begge to spillet kampe, der var under deres standard. Netop dette har været afgørende for rygterne om, at de kan blive solgt.