Skidt nyt for Rasmus Højlund: United vil betale 740 millioner for La Liga-angriber

Af: Nicolai Busekist

|

19/12/2023 11:00

Manchester United er klar til at betale over 740 millioner for at hente La Liga-profilen til Old Trafford næste år.

Mest læste i dag

Manchester United mener, at de har brug for at styrke deres offensiv. Derfor er de klar til at bruge en stor sum penge på at købe en ny angriber i det kommende transfervindue.

Det kan vise sig at blive et problem for danske Rasmus Højlund, som ikke har fået en god start på livet i Manchester. En ny angriber betyder nemlig, at han kan se frem til at få mere konkurrence om spilletiden.

Generelt har United haft store problemer med at score mål i denne sæson. Dette skulle have medført, at Erik ten Hag og co. vil foretage et stort indkøb i januar, som kan hjælpe dem ud af deres offensive problemer.

Ifølge det spanske medie Fichajes har dette fået dem til at kigge i retning af La Liga. Konkret skulle de have et godt øje til Athletic Bilbao-stjernen Nico Williams, som de gør sig tanker om at hente til England i det kommende transfervindue.

Her er det også værd at nævne, at Anthony Martial snart træder ind i det sidste halve år af sin kontrakt med klubben. United har allerede besluttet sig for, at de ikke vil give ham en ny kontrakt. Af denne grund skal de have en afløser klar næste år.

Ifølge Fichajes har United identificeret Williams som et seriøst mål som afløser for Martial, og de er klar til at 'sætte altid ind' på at hente ham.

Det spanske medie skriver også, at de er klar til at bruge en stor sum penge på det. Konkret skulle de være klar til at betale op mod 86 millioner pund, svarende til over 740 millioner kroner.