Mest læste i dag
Manchester United ligger i skrivende stund på en 8.-plads i Premier League.Derfor er der helt afgjort ting, der skal forbedres, hvis de skal have succes i denne sæson.
Derfor er Erik ten Hag også meget ivrig efter at hente forstærkninger til truppen. I denne forbindelse har han ifølge Mirror valgt igen at kigge i retning af Ajax.
Ifølge det britiske medie skulle han have et rigtig godt øje til Brian Brobbey. Det er dog ikke sandsynligt, at han bliver hentet til Old Trafford i januar, da klubben dermed vil komme i problemer med Financial Fair Play.
Det er meget sandsynligt, at de siger farvel til Anthony Martial til sommer. Derfor har Erik ten Hag et stort ønske om at hente Brian Brobbey til klubben, så han kan give konkurrence til danske Rasmus Højlund.
Den 21-årige Ajax-spiller er dog ikke blot på radaren i Manchester United. Blandt andet er der også forlydender om, at Arsenal skulle have et godt øje til ham.
Derfor er det ikke sikkert, at han selv er interesseret i at spille i Manchester United, selvom han kan spille under Erik ten Hag igen. Det var den hollandske træner, der gav ham debut i Ajax i 2020.
Ender han med at skifte til United, vil det gøre ham til den fjerde spiller i truppen, der tidligere har spillet under Erik ten Hag i Ajax. Både Andre Onana, Lisandro Martinez og Antony har tidligere spillet under ham, og er alle tre blevet hentet til Old Trafford.
Brian Brobbey vendte retur til Ajax i 2022, efter at have været udlejet til RB Leipzig. Her forsøgte Erik ten Hag også at hente ham til United, men det afviste han, da han i stedet ønskede at vende tilbage til Æresdivisionen.
Fodbold
Tennis