Mest læste i dag
Det ser ikke ud til, at Rasmus Højlund kommer til at få mindre konkurrence i Manchester United i dette transfervindue. Hans konkurrent har fået flere tilbud, men han har valgt at afvise dem alle.
Ifølge Sky Sports skyldes dette, at han ønsker at blive i klubben, hvor han vil kæmpe for sin plads.
Anthony Martial mener selv, at han har gode chancer for at overtage Højlunds plads som den foretrukne angriber i Manchester United. Faktisk er han så sikker på dette, at han har afvist alle tilbud, som han har fået i dette transfervindue.
Efter sigende skulle der være tale om tilbud fra klubber som Marseille og Fenerbahce. Hertil har han også fået flere tilbud fra klubber i Saudi Pro League, der skulle være klar til at give ham en lukrativ kontrakt.
På trods af dette, så har han valgt at afvise dem alle, fordi han vil tage kampen op om at få en plads i Erik ten Hags mandskab.
Sky Sports mener dog også at vide, at Anthony Martial er blevet informeret om, at Manchester United ikke har planer om at udløse den option, der er i hans kontrakt.
Det betyder, at der ikke er udsigt til, at han får forlænget sit ophold på Old Trafford. Gør han ikke det, så kan han forlade klubben til sommer på en fri transfer, da hans kontrakt udløber.
Netop det faktum, at han til sommer står uden kontrakt, kan meget vel også spille ind i forhold til hans beslutning om at blive i klubben. Det giver ham nemlig nogle helt andre muligheder, når han skal forhandle om en aftale til sommer.
Til gengæld er han nødt til at indstille sig på, at han med stor sandsynlighed kommer til at tilbringe det meste af sin tid på bænken i resten af denne sæson.