ESPN: Real Madrid vil hente Bayern München-stjerne
Af: Henrik Rothenbücher
|
10/01/2024 15:54
Mest læste i dag
Det er ikke uvant at Real Madrid og Bayern München henter spillere hos hinanden. Real Madrid har blandt andet hentet Toni Kroos, David Alaba fra Bayern München, mens den tyske storklub har hente Xabi Alonso, Arjen Robben og James Rodriguez den anden vej.
Nu kan en ny transfer mellem de to klubber så være under opsejling.
Real Madrid skulle nemlig holde et rigtig skarpt øje med Alphonso Davies' kontraktuelle situation hos Bayern München med henblik på at forsøge at skrive kontrakt med ham denne sommer. Det fortæller kilder til ESPN.
Perfekt tilføjelse til Ancelottis hold
Den 23-årige venstreback anses af klubben for at være en perfekt tilføjelse til Carlo Ancelottis hold, givet hans alder og det faktum, at hans kontrakt med Bayern udløber i juni 2025.
Kilder har fortalt ESPN, at udløbsdatoen er afgørende for handlens muligheder, da Madrid kun vil bevæge sig efter den canadiske landsholdspiller, hvis han vælger ikke at forny sin kontrakt, og Bundesliga-giganten samtidig vælger at gøre ham tilgængelig for transfer i stedet for at risikere at miste ham gratis den efterfølgende sommer.
Et lignende scenarie fandt sted tilbage i 2014, da Toni Kroos dengang havde et år tilbage af sin kontrakt, og den tyske klub tillod ham at skrive under for Madrid for 186 millioner kroner i stedet for at se ham forlade klubben gratis et år senere.
Til gengæld ventede Real Madrid med at slå til før David Alabas kontrakt med Bayern München udløb i 2021, og de kunne dermed få ham gratis.
Carlo Ancelotti har Ferland Mendy og Fran García til rådighed på positionen, men ingen af dem har managerens fulde tillid. Ifølge ESPN var Madrid åbne for at lade Mendy forlade kluben sidste sommer, og derfor leder de i den grad efter en ny venstreback.
Davies er højt vurderet efter fem imponerende år hos Bayern og ville tiltrække interesse fra en række klubber udover Madrid.
Ifølge EPSN er Davies tiltrukket af mulighederne i Madrid, men han er bestemt heller ikke afvisende over at forlænge sin kontrakt med Bayern München.