Mest læste i dag
I slutningen af 2022 smed Gerard Piqué lidt af en bombe. Her meddelte han, at han havde truffet en beslutning om at indstille sin karriere som fodboldspiller.
Derfor var FC Barcelona også nødt til at finde en afløser, da de pludselig manglede en mand i det centrale forsvar. Det er ikke en rolle, han har i sinde at vende tilbage til, men han vil gerne tilbage til fodbolden.
Tirsdag aften kunne han afsløre, at han er klar til at vende tilbage til den sport, som han har beskæftiget sig med næsten hele livet. Han kommer dog ikke til at gøre comeback som spiller, men har derimod planer om at skulle være træner.
"Det er et nyt år, og efter grundige overvejelser har jeg besluttet mig for at vende tilbage til fodboldverdenen, som jeg savner meget," skriver han på sine sociale medier.
"Denne gang bliver det ikke som spiller, men som træner. Jeg vil dele flere detaljer i slutningen af ugen."
Det vides ikke om han har en aftale på plads med en klub, hvor han skal være træner. Det formodes dog, at det netop er det, som han vil dele flere detaljer om senere på ugen.
I løbet af sin karriere var han en del af den Barcelona-trup, der var den mest succesfulde i historien. Han tilbragte en stor del af sin karriere i den spanske klub, hvor han nåede at spille hele 616 kampe.
Derudover var han også en fast del af det spanske landshold i mange år. Derfor står han noteret for at have spillet i alt 102 kampe for Spanien.
Selvom det kun blev for en kort stund, nåede han også at spille for både Manchester United og Zaragoza, inden han for alvor etablerede sig i Barcelona.
Fodbold
Tennis