Mest læste i dag
På det seneste har Christian Eriksen siddet ude med en skade, men nu er han endelig vendt tilbage til banen. Efter at have fået det grønne lys af lægestaben, har han mandag været med til at træne sammen med resten af Manchester United-truppen.
Det afslører den engelske klub i en opdatering på sin hjemmeside.
"Midtbanespilleren er tilbage og træner nu med sine holdkammerater. Hvor er det godt at se ham tilbage," skriver United blandt andet.
Til trods for, at de har afsløret, at han er vendt tilbage til træningsbanen, er der ikke mere nyt. Det vil sige, at de endnu ikke har meldt noget ud om, hvornår han vil være klar til at vende retur til kamptruppen
Eriksen var nødt til at udgå med en skade i en kamp mod Luton i midten af november. Siden har han ikke været i aktion, men noget tyder på, at det snart kan ændre sig.
I samme kamp udgik Rasmus Højlund også med en skade. Her var der dog blot tale om en mindre muskelskade. Derfor endte det med kun at holde ham ude i et par uger, mens Eriksen nu har været ude i over en måned.
Skaden fik også konsekvenser for Kasper Hjulmand, da Eriksen var nødt til at melde afbud til de to sidste EM-kvalifikationskampe mod Slovenien og Nordirland.
United skal i aktion lørdag, hvor de skal spille mod West Ham i Premier League. Der er dog intet, der tyder på, at Eriksen når at blive klar til denne kamp. Tværtimod er han potentielt først tilbage i truppen næste år.
Fodbold
Tennis