Af: Nicolai Busekist
|
17/02/2024 13:04
Mest læste i dag
Det kører ikke på skinner for FC Barcelona i denne sæson. Det har fået Xavi Hernandez til at træffe en stor beslutning om at stoppe, når denne sæson er slut.
Derfor er den spanske klub nødt til at finde en afløser, hvilket hidtil ikke har vist sig at være nemt. De er blevet sat i forbindelse med et væld af kandidater, men de har endnu ikke indgået en aftale med nogen.
Blandt andet har der været rygter om, at klubbens nye træner kan være José Mourinho, der blev fyret i AS Roma. Desuden har Jürgen Klopp meddelt, at han stopper i Liverpool, hvorfor han også kædes sammen med den catalanske klub.
Ikke nok med det, så har en træner som Thiago Motta også været nævnt. Det samme er tilfældet for Hansi Flick og landsmanden Julian Nagelsmann.
Nagelsmann er ikke den mest erfarne træner på markedet, men han har allerede stået i spidsen for flere storhold. Han har nemlig været træner for både RB Leipzig og Bayern München, og er i dag træner for det tyske landshold.
Han har været sat i forbindelse med et skifte til Barcelona, men ifølge journalist Toni Juanmarti virker det ikke sandsynligt, at det kommer til at ske.
Ganske vist er han med på listen over kandidater i den catalanske klub, men han er ikke øverst på den. Tværtimod lyder det, at Flick skulle være udset til at være en af favoritterne til at tage over efter Xavi.
Barcelona har endnu ikke meldt noget ud om, hvornår de forventer at kunne præsentere en afløser for Xavi. Derfor vides det ikke, hvorvidt det kommer til at ske, inden denne sæson er slut.
Fodbold
Tennis