Mest læste i dag
Forud for denne sæson besluttede Harry Kane at vinke farvel til Tottenham i jagten på at vinde sølvtøj. Det fik ham til at skrive under på en kontrakt med Bayern München.
Selvom storklubben har domineret tysk fodbold i omtrent et årti, er det endnu ikke blevet til en pokal for Kane. Det har dog ikke afholdt ham for at levere en af de bedste sæsoner i karrieren.
I denne sæson er det blevet til 43 mål i 43 kampe. Hertil har han også bidraget med 11 oplæg. Det er derfor svært at komme udenom, at Bayern har fået fuld valuta for de 95 millioner euro, de betalte for ham.
På grund af den imponerende sæson, er hans markedsværdi også steget markant. I dag er han ifølge Transfermarkt hele 110 millioner euro værd. Skulle den tyske klub beslutte sig for at sælge ham til sommer, ville det skabe en stor gevinst.
Kane var naturligvis også på pletten, da Bayern tørnede sammen med Real Madrid i den første Champions League-semifinale tirsdag aften. Her var han ikke blot på banen, men han bidrog også med et mål.
Ifølge statistikmediet OptaJoe har det medført, at han har sat en ny rekord. Han er nemlig den første engelske spiller, der har været involveret i 11 mål i samme Champions League-sæson.
"Harry Kane har været direkte involveret i 11 mål i UEFA Champions League i denne sæson (otte mål, tre assists). Det højeste nogensinde af en engelsk spiller i en enkelt sæson i turneringen," lyder det.
Da Bayern har tabt Bundesliga-titlen og er ude af den tyske pokalturnering, er Champions League den sidste mulighed for, at Kane og co. kan vinde en titel i denne sæson.
Fodbold
Tennis