Forside Fodbold Helt vanvittigt: Se dansk dommer blive jagtet i tyrkisk lufthavn

Helt vanvittigt: Se dansk dommer blive jagtet i tyrkisk lufthavn

Den danske dommer Jakob Sundberg er kommet i stormvejr i Tyrkiet efter sin rolle som VAR-dommer i opgøret mellem Galatasaray og Adana Demirspor.

Lige nu læser andre

En kontroversiel straffesparkskendelse fik Adana Demirspors spillere til at forlade banen i protest, og nu bliver Sundberg jagtet af tyrkiske journalister, der kræver svar.

Journalist konfronterer Sundberg i lufthavnen

Opgøret i den tyrkiske Süper Lig udviklede sig dramatisk, da Adana Demirspor valgte at udvandre efter en halv time. 

Årsagen var et straffespark til Galatasaray, som Sundberg var med til at godkende efter et VAR-tjek. 

Kendelsen har skabt stor debat i Tyrkiet, hvor både medier og fans er stærkt utilfredse.

En video på X viser en journalist fra mediet Beyaz Futbol jagte Sundberg i en tyrkisk lufthavn for at få en kommentar. 

Sundberg har ikke udtalt sig om episoden, men optagelserne viser, hvordan journalisten ihærdigt forsøger at få ham i tale, mens dommeren undgår at svare.

Se episoden nederst i artiklen.

Sundberg midtpunkt i tyrkisk fodboldstorm

Sundberg er i øjeblikket et af de mest omtalte navne i tyrkisk fodbold.

Flere klip florerer på sociale medier, hvor han diskuteres heftigt i tv-studier og blandt eksperter. 

Kritikken er massiv, og tirsdag offentliggøres lydoptagelserne fra VAR-rummet, hvilket kan kaste nyt lys over kendelsen.

Situationen har allerede haft store konsekvenser. 

Kort efter opgøret valgte Adana Demirspors præsident at trække sig, hvilket har føjet yderligere dramatik til en i forvejen eksplosiv sag.

Click here to display external content from Twitter Script recommended by the editors. You can always enable and disable third-party content.

You agree to display external third-party content. It is possible, that personal data will be send to the provider of the content and other third-party services.

Læs også

Ads by MGDK