Af: Jesper Bengtson
|
07/04/2024 12:24
Mest læste i dag
I en dramatisk aften på Goodison Park, hvor Everton tog imod Fulham, blev klubbens EFL Cup-eventyr brutalt stoppet efter en nervepirrende straffesparkskonkurrence.
Everton, der scorede til 1-1 efter 82 minutter, tabte til sidst 7-6 på straffespark, efter et dramatisk forløb.
Særligt et af Evertons straffespark er der efterfølgende blevet sat en lup over, og fans har kritiseret det dybt, skriver Daily Mail.
Det omtalte straffespark kan ses i bunden af artiklen.
Evertons Michael Keane bragte Fulham foran, da han lavede selvmål kort før pausen.
Dette førte til, at Everton gjorde alt, hvad de kunne for at få udlignet, og til sidst blev de belønnet for det hårde arbejde, da Beto scorede i det 82. minut, hvilket sendte kampen i straffespark.
Jordan Pickford spillede en nøglerolle i straffesparkskonkurrencen ved at redde et skud fra Bobby De Cordova-Reid.
Redningen gav midtbanespilleren Amadou Onana chancen for at sende Everton videre i turneringen. Men det lykkedes ikke for Onana at få netmaskerne til at blafre.
Onanas forsøg er efterfølgende er blevet kritiseret voldsomt.
Efter at have udført et dobbelthop i sin tilgang til bolden, sendte Onana et lavt skud mod målet, som let blev pillet af Bernd Leno.
Fans har betegnet straffesparket som 'det værste straffespark nogensinde'.
Herunder kan du se det omtalte straffespark.
Fodbold
Tennis