Ikke hvad folk de tror: Pep Guardiola deler trist nyt

Af: Emil Martesen

|

26/11/2024 18:54

Fodbold
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Pep Guardiola deler trist nyt.

Mest læste i dag

Pep Guardiola står midt i en af de mest udfordrende perioder i sin karriere som træner.

På trods af at være anerkendt som en af historiens største trænere med utallige triumfer i både Premier League, Bundesligaen, La Liga og Champions League, så oplever Guardiola nu en usædvanlig nedtur med Manchester City.

Klubben har aldrig tidligere tabt fem kampe i træk under hans ledelse, men det er præcis situationen, han står ansigt til ansigt med.

Kritikere har peget på truppens alderssammensætning som en mulig årsag til problemerne.

Flere af holdets bærende spillere som Kevin De Bruyne, Kyle Walker og Ilkay Gündogan er over 30 år, og det er blevet fremhævet som et potentielt svaghedstegn.

Guardiola selv afviser dog, at alderen er en væsentlig faktor i holdets aktuelle krise:

"Det kommer an på præstationen. Der er spillere, der er 30 år og ældre, som præsterer utrolig godt. Der er spillere, der er 23, som præsterer dårligt. Jeg ser ikke på alderen. Alle hold har spillere i bestemte aldre", lyder det fra ham til det engelske medie The Guardian, inden han fortsætter:

"Min egen analyse er ikke, at vi ikke får resultater, fordi vi har spillere på over 30 år. For for et par uger siden var de samme aldre, og vi vandt Premier League, nåede FA Cup-finalen og blev elimineret af Real Madrid i kvartfinalen i Champions League".

Han pointerer, at problemerne er langt mere komplekse:

"Jeg vil forsvare det, vi har gjort, fordi jeg kender de her gutter, og jeg skyder aldrig skylden på én spiller. Der er mange faktorer, der gør en forskel. Hvis jeg kunne sige, hvad årsagen var, ville jeg løse det straks, men det er ikke så simpelt", fortæller han videre.

Tirsdag aften får Guardiola og hans mandskab chancen for at vende skuden, når Feyenoord gæster Etihad Stadium i Champions League.