Mest læste i dag
Lørdag skal Liverpool i aktion mod Brentford i Premier League. I denne forbindelse har Jürgen Klopp naturligvis holdt et pressemøde, som det er traditionen i den bedste engelske række.
På dette pressemøde kunne han dele en positiv nyhed, men det er ikke, at han fortsætter som Liverpool-træner. Derimod har han afsløret, at holdet har fået en forstærkning forud for kampen mod Thomas Franks Brentford.
Den tyske træner har meddelt, at Mohamed Salah er vendt tilbage til fuld træning. Det betyder også, at der er en god chance for, at han kommer til at få spilletid i lørdagens kamp. Det er dog ikke sikkert, at der bliver tale om en hel kamp.
"Mohamed er tilbage i fuld træning, hvilket automatisk gør ham tilgængelig igen," siger Klopp ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er en skade i det ene lår, der har holdt Salah væk fra banen på det seneste. Den egyptiske stjerne har siddet ude i omtrent en måned, men nu er han klar til at vende tilbage.
Han pådrog sig denne skade i januar, da han var af sted med Egypten til Africa Cup of Nations. Han var nødt til at forlade turneringen før tid, fordi han skulle rejse tilbage til England, hvor han hurtigst muligt fik startet sin genoptræning.
Salah kan bryste sig af at have gang i en rigtig god sæson i Premier League, hvor han indtil videre har scoret hele 14 mål. Kun Erling Haaland har scoret flere mål i den engelske række i denne sæson, hvor det er blevet til 16 mål.
På det seneste har der været en del rygter om, at Salah kan ende med at forlade Liverpool til sommer. Dette skulle være en kombination af, at Klopp stopper som træner, og at Saudi-Arabien står klar med et meget lukrativt tilbud.
Fodbold
Tennis