Af: Nicolai Busekist
|
13/06/2024 12:21
Mest læste i dag
Kasper Hjulmand kan glæde sig over, at han har en af de 'allerbedste' i sin trup til EM. Sådan ser den danske landstræner i hvert fald selv på det.
Forud for EM har Hjulmand været nødt til at tage stilling til en del spørgsmål, der har drejet sig om skader og spillere, der ikke har været helt klar. Og det ser ikke ud til, at det er slut med spørgsmål af denne karakter.
Det er især i det centrale forsvar, at der har været problemer. Det skyldes, at både Simon Kjær, Victor Nelsson og Andreas Christensen har døjet med skader på det seneste.
I første omgang endte det med at koste Victor Nelsson en billet til EM, eftersom han blev erstattet af Mathias 'Zanka' Jørgense. Nu ser det ud til, at der efterhånden er ved at være styr på det i defensiven. Andreas Christensen har nemlig meldt sig 'fit for fight'.
Onsdag udtalte den 28-årige Barcelona, at han selv føler, at han er klar til at spille alle 90 minutter i den kommende kamp mod Slovenien, der spilles på søndag.
Det er naturligvis gode nyheder for Hjulmand, der ikke har tøvet med at rose AC. Faktisk er han gået så vidt, at han har sagt, at den danske Barcelona-spiller er 'blandt de allerbedste' i verden på sin position.
"Han har været fantastisk. I så også i kampen (mod Norge, red.), hvor vigtig en spiller, han er for os. Når han er på toppen, kan jeg ikke komme på nogen, jeg hellere vil have som midtstopper i verden. Han er blandt de allerbedste," sagde Hjulmand ifølge Campo.
"Den hurtighed, forudseenhed og fleksibilitet han kan spille med. Han er en ekstremt vigtig spiller for os. Det er klart. Han løfter vores niveau, så snart han er på banen."
Fodbold
Tennis