Kilde tæt på klubben melder ud: Raul Albentosa tæt på overraskende skifte til dansk klub
Af: Redaktionen
|
12/07/2024 12:58
Mest læste i dag
Efter to sæsoner er Raúl Albentosa fortid i Vejle Boldklub.
Den store spanier har været omtalt meget i medierne på både godt og ondt, og han efterlader derfor et stærkt aftryk på klubben og dens mange fans:
"Det er vel fair at sige, at Raúl Albentosa fra første kamp i den røde trøje stemplede ind i Vejle Boldklub og fansenes hjerter," siger direktør Henrik Tønder ifølge klubbens hjemmeside.
Selvom Albentosa er blevet 35 år, så ser det dog ikke ud til, at han er på vej på pension. En kilde tæt på Vejle Boldklub skriver nemlig nu, at spanieren meget vel kan være på vej til en rivaliserende klub.
Gjorde stort indtryk
Henrik Tønder er ikke den eneste, der har sat ord på Albentosas exit.
Også klubbens sportsdirektør, Marius Adrian Nicolae, som i sin tid hentede den erfarne spanier, har kommenteret afskeden:
"Raúl var med det samme genstand for den kærlighed, som altid var gengældt mellem ham og klubbens fans. Raúl var altid sidste mand i omklædningsrummet efter kampene, da der skulle tages tid til fansene, ung som gammel, høj som lav. Her har Raúl også sat sit aftryk," siger han og fortsætter:
"Raúl er også en påmindelse til vores unge spillere om, at sulten efter at blive bedre ikke behøver at aftage med alderen. Selvom han er midt i 30’erne, så var Raúl altid den første i fitness og en spiller, der tog ansvar for fodboldspillerens vigtigste redskab, nemlig sin krop."
Fremover bliver det dog ikke Vejle Boldklub, der kan nyde godt af spanierens gode form, men måske en anden dansk klub.
På vej til dansk klub
En kilde tæt på klubben skriver i en privat debatgruppe, som redaktionen har fået indsigt i, at Albentosa meget vel kan være AC Horsens' næste signing.
"Så har man hørt det med!!! Hvis min person i AC (Horsens red.) taler sandt, så kan ham her blive den næste i rækken, de henter," skriver vedkommende til et billede af den 35-årige spanier i Vejle-trøjen.
I kommentarfeltet lægger flere Vejle-fans ikke skjul på, at de håber på, at rygtet er varm luft:
"Så skal han ikke vise sig i Vejle," skriver en person, mens en anden ser mere positivt på det: "Spændende".
Om skiftet ender med at blive en realitet, vil tiden vise.