Af: Nicolai Busekist
|
11/07/2024 08:26
Mest læste i dag
Oscar Højlund er blevet præsenteret som ny spiller i Eintracht Frankfurt. Det betyder, at han vinker farvel til FC København, som er den klub, hvor han har fået sit gennembrud.
Det samme var tilfældet for hans bror, Rasmus Højlund, der i dag spiller i Manchester United. FCK kan dog glæde sig over, at der fortsat er én Højlund-bror tilbage i klubben, da de fortsat har Emil Højlund på kontrakt.
Da hans skifte til Frankfurt er blevet officielt, har Oscar Højlund valgt at forlade FCK's træningslejr i Østrig.
Derfor er cheftræner Jacob Neestrup nødt til at indstille sig på, at han ikke er en af de spillere, som han kan trække på i næste sæson. Det ærgrer han sig over, da han havde gerne havde set, at den 19-årige Højlund blev i klubben.
"Vi havde håbet på det, men det er jo sådan, at du ikke altid kan vinde. Vi har haft dialog i rigtig lang tid med Oscar og hans bagland, hvor vi selvfølgelig har fremlagt et kontrakttilbud og en sportslig plan, som vi har diskuteret på kryds og tværs," sagde han til Ekstra Bladet.
Han har også forklaret, at der har været en god dialog med den unge Højlund. Han har været ærlig om, at han har fået et bedre tilbud fra en anden klub, og det har Neestrup respekt for, forklarede han.
Der er ikke meldt noget ud om en pris endnu, men der har været rygter om, at prisen skulle lyde på 10 millioner kroner med bonusser. Hertil har FCK efter sigende sikret sig en god videresalgsklausul, hvilket kan blive lukrativt, hvis Højlund i fremtiden bliver solgt til en høj pris.
Fodbold
Tennis