Kevin De Bruyne forlader Manchester City: Flere store navne nævnes som erstatning

Af: Jesper Bengtson

|

27/11/2024 18:24

Fodbold
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Kevin De Bruyne er angiveligt fortid i Manchester City inden længe.

Mest læste i dag

Da midtbanestjernen Kevin De Bruynes kontrakt udløber til sommer, bliver der spekuleret meget i hans fremtid.

Den belgiske profil har da også selv været med til at puste liv i disse rygter.

Blandt andet forklarede han i et interview sidste sommer, at han ville være åben for et skifte til Saudi-Arabien.

For ikke så lang tid siden meldte transferjournalisten, Rudy Galetti, at De Bruyne er nået til enighed med en ny klub.

Belgieren siges at have en aftale i stand med Al-Ittihad fra Saudi-Arabien, hvorfor det ser ud til, at hans tid hos Manchester City snart er forbi.

Ny midtbane

Ifølge mediet Goal bør Manchester City kigge på en ny midtbanespiller.

Udover at De Bruyne nok forlader klubben, så er Rodri ude resten af sæsonen. I den forbindelse nævnes danske Morten Hjulmand, som har haft et fremragende år.

Derudover mener mediet, at City bør kigge i retning af Joshua Kimmich og Martin Zubimendi.

Ikke den første

Hvis De Bruynes skifte til Saudi-Arabien ender med at blive en realitet, er han ikke den første City-spiller til at vælge den vej.

Blandt andet er både Aymeric Laporte og Riyad Mahrez blevet sendt til Saudi Pro League, hvor de er under kontrakt med henholdsvis Al-Nassr og Al-Ahli.