Mest læste i dag
Der har været rigtig meget opmærksomhed rettet mod Kylian Mbappé de seneste måneder. Det skyldes, at han til sommer står uden kontrakt, og derfor kan forlade Paris Saint-Germain på en fri transfer.
Det har medført, at han er blevet kædet sammen med flere forskellige klubber. Der har endda været forlydender om, at han skulle have accepteret et tilbud. Dette er dog senere blevet afvist af hans repræsentanter.
Nu lyder det fra ESPN, at han har tilbud på bordet fra to klubber, som han har med i sine overvejelser. Det ene tilbud er fra PSG, der har et stort ønske om at beholde ham. Derfor skulle de også være klar til at betale ham rigtig mange penge.
Det andet tilbud er angiveligt fra Real Madrid, der de seneste år har jagtet den franske kantspiller. Til trods for et utal af forsøg på at hente ham til La Liga, har de endnu ikke haft held med at gøre det.
Den spanske klub håber på, at det kan blive en realitet til sommer, hvor de kan hente ham på en fri transfer. At det kommer til at ske, er bestemt ikke udelukket, da han ifølge ESPN endnu ikke har truffet sin beslutning.
Hvis han tager imod tilbuddet fra Real Madrid, kan han efter sigende se frem til at blive den bedst betalte spiller i truppen. Det er tilfældet, selvom det faktisk er et lavere tilbud, end hvad han tidligere er blevet tilbudt.
Beslutter han sig for, at det er økonomien, der er vigtigst, skal han blot blive i PSG. De står nemlig klar til at give ham en endnu bedre kontrakt, end hans nuværende aftale, der sikrer ham hele 276 millioner kroner om året.
Fodbold
Tennis