Legende langer ud efter United-spillers 'totale mangel på respekt' for Rasmus Højlund

Af: Nicolai Busekist

|

11/12/2023 08:00

Lørdag tabte Manchester United 3-0 til Bournemouth i en kamp, hvor Rasmus Højlund igen ikke kom på tavlen.

Mest læste i dag

Manchester United tabte lørdag til Bournemouth på hjemmebane. Det betød, at Erik ten Hag og co. igen smed vigtige point i kampen om en god placering i Premier League.

Den engelske storklub havde flere store chancer for at bringe sig ind i kampen, men ingen af dem blev udnyttet optimalt.

Blandt andet havde Diogo Dalot en stor chance ved stillingen 1-0. Han valgte dog at skyde direkte på mål fra en meget skæv vinkel, selvom Rasmus Højlund havde skabt plads til sig selv i feltet.

Det egoistiske skud fra Dalot førte ikke til et mål, da bolden endte i sidenettet. Dermed fik Højlund ikke mulighed for at prikke bolden i nettet.

Dette har fået den tidligere Arsenal-angriber Ian Wright til at lange ud efter Dalot på BBC's 'Match of the Day', hvor han anklager ham for at have taget den forkerte beslutning.

"Da jeg så, at det var Dalot ved 1-0... Højlund var lige kommet ind, og han vil have disse chancer. Det er godt spil. Han (Dalot, red.) kommer ind, og han er nødt til at klare det," sagde Wright.

"Jeg synes, det er en total mangel på respekt for ham (Højlund, red.). Han anerkender ham ikke engang. Han har fået et skud fra den mest latterlige vinkel. Han er ked af sig selv, men han ser ikke engang efter Højlund. Det var et latterligt skud, og Bournemouth scorede et minut senere.2

"Højlund skal tage fat i ham i omklædningsrummet og sige 'kom nu'."

United har generelt ikke gang i en god sæson, hvilket har ført til stor kritik af Ten Hag. Blandt andet har der været spekuleret i, om den dårlige stime kan resultere i en fyring af den hollandske træner.