Liverpool-stjerne 'lækker' transferplan for Mohamed Salah
Af: Nicolai Busekist
|
24/07/2024 11:02
Mest læste i dag
Liverpool har kun få dage tilbage på træningsbanerne, før de vender tilbage til kamp. Arne Slot får dermed også sin debut som cheftræner, når Liverpool møder Real Betis på Acrisure Stadium i Pittsburgh fredag aften.
Holdet er naturligvis allerede rejst til USA for at intensivere forberedelserne til sæsonen, men alligevel er Liverpool fortsat sat i forbindelse med en række store navne. Samtidig står Virgil van Dijk, Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold over for stadig en stadig mere usikker fremtid på Anfield.
Trioen er gået ind i de sidste 12 måneder af deres kontrakter, og som det ser ud nu, vil de være tilgængelige på en fri transfer næste år. Det har især været med til at skabe tvivl om, hvad der skal ske med Salah, som naturligvis repræsenterer en stor værdi for den engelske klub.
Wataru Endo har afsløret, at Liverpool allerede er på jagt efter en erstatning for Mohamed Salah. Det tyder på, at den 32-årige kantspiller kan ende med at forlade Anfield denne sommer.
I et interview med det japanske medie ABEMA Sports Time blev midtbanespilleren spurgt om adskillige spørgsmål vedrørende sin karriere og privatliv.
Da Endo blev spurgt, hvem han ville hente fra det nationale hold til Liverpool, nævnte han efter meget overvejelse Takefusa Kubo fra Real Sociedad - hvilket vakte opsigt i studiet.
"Søgningen efter en erstatning for Mohamed Salah er begyndt, så dette bliver et område, som Liverpool virkelig skal styrke. Jeg tror, at spilleren, der kan erstatte ham fra det nationale hold (Japans landshold, red.), ville være Kubo," tilføjede han.
Det betyder dog ikke, at der er en garanti for, at Salah forlader klubben denne sommer. Hvis det rette bud kommer, kan det ikke udelukkes, at det sker. Tidligere på sommeren har han været kædet sammen med et skifte til Saudi-Arabien. Det samme var han sidste år.