Manchester United har taget kontakt til Erik ten Hag-afløser
Af: Nicolai Busekist
|
21/09/2024 18:29
Mest læste i dag
Manchester United har angiveligt taget kontakt til tidligere Juventus-træner Massimiliano Allegri som en del af en beredskabsplan for den kommende sæson. Erik ten Hag har reddet sin svage sæsonstart med to sejre i træk, men han skal vise konsekvent forbedring for at sikre sit job.
Presset var stort på den hollandske træner, efter at han led nederlag mod Brighton og Liverpool i sine første tre Premier League-kampe. Siden har han købt sig mere tid med en flot sejr mod Southampton sidste weekend, efterfulgt af en 7-0-sejr over Barnsley i Carabao Cup.
Efter at have støttet Ten Hag med flere indkøb denne sommer og yderligere ændringer i staben, var det forventet, at United ville give den tidligere Ajax-træner tid til at få tingene til at fungere denne sæson.
Men han kan ikke tillade sig at blive for sikker på sin situation, da flere store navne i øjeblikket er tilgængelige på markedet. Det skriver det britiske medie Express.
Allegri er en af dem, da han blev fyret af Juventus i maj efter en anden lang periode som træner. Den 57-årige italiener har seks ligatitler og otte nationale pokaltitler på sit CV og menes at have fået en 'godkendelse' fra ledende personer i Manchester United.
Ifølge Calciomercato har United 'kontaktet Allegri' for at vurdere hans interesse i at overtage fra Ten Hag, hvis denne sæson ikke går som planlagt. Allegri siges at 'drømme' om en dag at være træner i Premier League, da han kun har prøvet kræfter med italiensk ofdbold.
United undersøgte flere kandidater i løbet af sommeren som en del af en dybdegående evaluering af Ten Hags fremtid. Thomas Tuchel var en af de trænere, der havde samtaler med United-medejer Sir Jim Ratcliffe, der til sidst besluttede at give klubbens nuværende cheftræner en ny chance.
Med to overbevisende sejre i træk er Ten Hag ikke i øjeblikket truet af en fyring. Og da en række skadesramte spillere snart vender tilbage til truppen, kan det øge hans chancer for at løfte United op i Premier League-tabellen.
Mason Mount og Rasmus Højlund nærmer sig begge deres comeback, men Ten Hag kan vælge ikke at smide dem direkte ind mod Crystal Palace lørdag af frygt for at forværre situationen.
"Vi håber, vi kan integrere dem på en meget forsigtig måde," udtalte han ifølge Express, hvorfor det ikke er sikkert, at Højlund kan forvente at få en stor mængde spilletid i denne kamp.