Af: Redaktionen
|
10/01/2024 20:36
Mest læste i dag
Manchester United holder øje med Bolognas angriber, Joshua Zirkzee, i et forsøg på at løse deres målscoringsproblemer ifølge en rapport fra Football Transfers.
På trods af en fornem statistik i Champions League, hvor Rasmus Højlund scorede fem mål, så har den unge danske angriber haft svært ved at gøre indtryk i Premier League, siden han skiftede fra Atalanta i sommer.
For nyligt lykkedes det Rasmus Højlund at score for første gang i Premier League, da han efter 14 kampe fik sendt bolden i nettet til 3-2 mod Aston Villa, og dermed fuldendte et flot comeback.
Forventninger til Rasmus Højlund har været enorme, og skal man tro Football Transfers, så skal den danske landsholdsangriber snart til at finde målformen frem, hvis han ikke skal have konkurrence fra Serie A.
Football Transfers skriver, at United har udset sig den 20-årige Joshua Zirkzee, hvis imponerende præstationer i Serie A har ført Bologna til en femteplads i ligaen denne sæson. Med otte mål i alle turneringer denne sæson rapporterer Football Transfers, at Zirkzee er eftertragtet af topklubber i Europa, herunder AC Milan, Newcastle United og Napoli.
22-årige Zirkzee har en kontrakt med Bologna, der løber indtil 2026 og er vurderet til 223 millioner kroner af Transfermarkt.
Zirkzee er ikke den eneste, der er rygtet til Manchester United. Rasmus Højlund og Christian Eriksen kan få selskab af endnu en dansk landsholdsspiller, se bare hvem herunder:
Fodbold
Tennis