Manchester United vil bruge over 2 milliarder på fem nye indkøb
Af: Nicolai Busekist
|
15/07/2024 12:15
Mest læste i dag
Manchester United er klar til at bruge op mod 229 millioner pund på fem indkøb denne sommer. Det svarer til over to milliarder kroner, som de er klar til at bruge med et håb om at rette op på sidste sæsons dårligste Premier League-placering nogensinde.
United kæmpede for at skabe momentum i deres seneste sæson og sluttede på en skuffende 8.-plads med blot 60 point.
De er ganske enkelt visnet i de senere år, da deres sidste Premier League-trofæ kom under Sir Alex i 2012/13-sæsonen. Hvis de skal have noget håb om at klare sig godt i Premier League eller Europa League i deres kommende sæson, skal de styrke deres trup.
Express Sport har afsløret fem spillere, som Erik ten Hag kan bringe til Old Trafford denne sommer samt deres respektive prismærker.
Ivan Toney - 535 millioner kroner
Det er ingen hemmelighed, at Manchester United mangler balance og ro foran mål, og klubben er blevet kædet sammen med Brentford-stjernen Ivan Toney. Han var søndag i aktion i EM-finalen, men han bidrog ikke med et mål eller oplæg.
Joshua Zirkzee - 325 millioner kroner
Manchester United annoncerede søndag eftermiddag, at de har underskrevet en kontrakt med den 23-årige hollandske angriber Joshua Zirkzee fra Bologna. Derfor er der ikke længere nogen tvivl om, at han spiller i United i næste sæson.
Matthijs de Ligt - 375 millioner kroner
Et andet område, hvor Manchester United desperat har brug for at styrke deres trup, er deres forsvar, da de indkasserede 58 mål i sidste sæson. Da Raphael Varane tidligere på måneden forlod klubben, kan Ten Hag se sig nødsaget til at forstærke baglinjen med Bayern Münchens Matthijs de Ligt.
Leny Yoro - 375 millioner kroner
En anden midterforsvarer, som United siges at have et rigtig godt øje til, er den 18-årige Lille-spiller Leny Yoro. Ten Hag kan glæde sig over det faktum, at den solide forsvarer angiveligt vil afvise et skifte til Liverpool til fordel for Old Trafford.
Manuel Ugarte - 445 millioner kroner
Endelig er Manchester United også blevet kædet sammen med PSG-spiller Manuel Ugarte, da de har trukket sig ud kampen med de franske mestre om at hente Joao Neves fra Benfica.
Rapporter tyder på, at klubben allerede har afgivet et bud på 38 millioner pund for Ugarte, men de kan meget vel blive nødt til at forhøje buddet på den 23-årige uruguayaner, som ankom til Parc des Princes sidste sommer.