Af: Nicolai Busekist
|
26/02/2024 09:05
Mest læste i dag
Tingene kører ikke ligefrem på skinner for Erik ten Hag i Manchester United, hvilket kan ende med at få konsekvenser for den hollandske træner, der har stået i spidsen for klubben siden 2022.
Ifølge Fotbollskanalen har Ten Hag fået besked på, at han inden længe skal til en samtale om fremtiden med Sir Jim Ratcliffe, der har købt 25% af aktierne i United. Denne samtale kan ende med et kedeligt udfald for ham.
Der er dog ingen planer om at fyre Ten Hag, inden der er blevet fundet en passende afløser, som kan tage over. I denne forbindelse har den engelske klub allerede udset sig en passende kandidat, da de mener, at Julian Nagelsmann vil være en ideel afløser.
Han fik stukket en fyreseddel i hånden i Bayern München sidste år, hvorefter han er blevet træner for det tyske landshold. Derfor er det ham, der skal forsøge at føre Tyskland til triumf ved EM-slutrunden til sommer, som landet er værter for.
Hans kontrakt med det tyske fodboldforbund løber frem til 31. juli, hvorefter han frit kan tage imod en stilling i en anden klub. Netop derfor er det også meget sandsynligt, at han allerede er begyndt at se sig om efter nye muligheder.
Mediet Fotbollskanalen meddeler, at det meget vel kan ende med et skifte til United for den 36-årige tyske træner. Det siges at være Ratcliffe, der har udset ham som afløser for Ten Hag.
Det lyder også, at Nagelsmann selv skulle have et godt øje til jobbet som ny træner i United, hvilket han har holdt øje med siden sommeren 2023.
At United lørdag endte med at tabe 1-2 til Fulham på hjemmebane, har med stor sandsynlighed ikke gjort det lettere for Ten Hag at holde fast i sit job på Old Trafford.
Fodbold
Tennis