Mest læste i dag
Marcus Rashford er kommet i store problemer i Manchester United, da det har vist sig, at han har løjet om at være syg. Da han meldte sig syg, havde han nemlig været i byen i Belfast. Det skriver The Sun.
Det britiske medie mener at vide, at han havde fortalt United-træner Erik ten Hag, at han var syg. Blot få timer tidligere var han dog blevet spottet på en natklub i Belfast. Derfor er det naturligvis meget svært at tro på, at han var syg.
Denne hændelse er endnu en hovedpine for Ten Hag forud for søndagens kamp mod Newport i FA Cup. Det er en meget vigtig kamp for United, da det er deres eneste chance for at vinde sølvtøj i denne sæson.
Rashford trænede med onsdag, og samme aften blev han spottet på en bar i Belfast. Torsdag havde spillerne en planlagt fridag, og den blev tilsyneladende rundet af med endnu en bytur for Rashford.
Han menes at have været i Nordirland for at se sin tidligere holdkammerat Ro-Shaun Williams, som spiller for Larne FC.
Angriberen blev spottet på en natklub torsdag og fløj med privatfly hjem dagen efter. Men han kom åbenbart ikke tidligt nok af sted til, at han kunne deltage i Uniteds træning, hvorfor han meldte sig syg.
På et pressemøde blev det af Ten Hag afsløret, at Rashford var syg. Angiveligt skulle det have været grunden til, at han ikke var i stand til at deltage i fredagens træning.
Det er ikke første gang, at Ten Hag har langet ud efter Rashford i denne sæson. Tidligere har han været rasende på den engelske stjerne, fordi han tog i byen samme aften, hvor de tabte 3-0 til Manchester City.
Fodbold
Tennis