Mest læste i dag
I sommer skiftede Rasmus Højlund fra Atalanta til Manchester United, men det har endnu ikke været en succes. Efter skiftet er det kun blevet til to mål i Premier League. Desuden har han lagt op til et enkelt mål.
Derfor har han også været udsat for en del kritik fra både fans og eksperter. Til trods for dette, er han blevet ved med at kæmpe for sin plads på Old Trafford.
Selvom det ikke er alt, der har været positivt ved skiftet til United, har Højlund bestemt fået noget at glæde sig over. Blandt andet er han blevet imponeret over flere af sine holdkammerater, men især Bruno Fernandes har imponeret ham.
Det fortæller den danske angriber i et interview med Inside United.
"Han er meget elegant på banen og til træning. Jeg mener... Han er bare en kvalitetsspiller," lyder det fra den 20-årige stjerne.
Han er i det samme interview blevet bedt om at forholde sig til den første tid i klubben. I denne forbindelse slår han fast, at han er positiv omkring det. Desuden forsøger han og resten af truppen at blive ved med at udvikle sig i den rigtige retning.
"Jeg er positiv, men vi forsøger hele tiden at udvikle os og sikre, at vi hver dag bliver bedre," lyder det fra ham.
Han har spillet 16 kampe i Premier League for den engelske klub, hvor det er blevet til to mål og et enkelt oplæg. Derfor er det ikke nogen hemmelighed, at succesen har været begrænset for ham.
I Champions League havde han mere succes med at få sendt bolden i nettet. Her nåede han at score fem mål i seks kampe, inden United blev sparket ud af gruppespillet.
Fodbold
Tennis