Mest læste i dag
På det seneste har der været mange rygter om Mason Greenwood. Han er i denne sæson udlejet til Getafe, hvor han har spillet en flot sæson. Det har skabt tvivl om, hvad hans fremtid kommer til at byde på.
Der er intet, der tyder på, at han vender tilbage til Manchester United. Det vil sandsynligvis resultere i dårlig PR, og det ønsker klubben ikke at risikere.
Derimod tyder det på, at han ender med at blive i Spanien. Ifølge The Sun nærmer han sig nemlig et skifte til FC Barcelona. Den spanske klub har holdt øje med ham hele sæsonen, og nu håber de på at kunne hente ham til sommer.
Den 22-årige Greenwood har angiveligt fortalt sine repræsentanter, at et skifte til Barcelona ville være 'en drøm'.
"Barcelona ønsker at købe Greenwood, og han vil gerne skifte dertil. Næste skridt er, at klubberne bliver enige," siger en kilde til The Sun.
"Manchester United ønsker at sælge spilleren, og manageren har accepteret, at Greenwood ikke vender tilbage. Synspunktet er, at det er bedst for alle parter. Uanset hvor talentfuld Greenwood er, betragtes en tilbagevenden til klubben, når de er ved starten af et nyt kapitel, som et tilbageskridt."
Det er dog ikke blot i Barcelona, at der er et godt øje til Greenwood. Derimod har flere spanske klubber holdt øje med ham i denne sæson, og er blevet imponeret over, hvad de har set.
Den engelske kantspiller har bidraget med tre mål og fire oplæg i sine 16 kampe i La Liga. Ifølge The Sun har det høje niveau medført, at han også er at finde på radaren i både Valencia og Real Sociedad.
Selvom andre klubber holder øje med, skulle Barcelona være favoritter til at hente ham til sommer. United-træner Erik ten Hag ville gerne have ham retur til klubben, men her har ledelsen angiveligt sat foden ned.
"Ten Hag var altid opsat på at beholde Mason, men den beslutning blev til sidst taget ud af hans hænder. Han planlægger nu på lang sigt, og Mason er ikke en del af disse planer," siger kilden til The Sun.