Af: Nicolai Busekist
|
23/05/2024 21:19
Mest læste i dag
Manchester United overvejer at inddrage danske Rasmus Højlund i en byttehandel i et forsøg på at hente Victor Osimhen i Napoli i sommerens transfervindue.
Det siger fodboldagenten Andrea D'Amico, der ifølge Manchester Evening News hævder, at en byttehandel med den danske landsholdsspiller er 'gennemførlig'. Osimhen har længe været rygtet til Premier League og vil helt sikkert forlade Napoli denne sommer.
United blev tidligere meldt ude af kampen om Osimhens underskrift efter at have hentet Højlund fra Atalanta sidste sommer. Dog har D'Amico antydet, at en byttehandel kunne fuldendes for at styrke Erik ten Hags angrebsmuligheder.
"Fremtiden for Osimhen? Det er svært at sige nu. Vi er i maj, og det er ikke en lille handel, så vi må vente. Han taler engelsk og Premier League er den vigtigste liga i verden," sagde han.
"Han tager ikke til Barcelona og Real Madrid, og hvis han heller ikke tager til PSG eller Bayern, så er der kun Premier League tilbage. Osimhen-Højlund-byttehandel med United? Det er gennemførligt. Manchester United opfylder de egenskaber, hvor Osimhen kunne spille. Kort sagt, det er et plausibelt scenarie."
I mellemtiden har Everton angiveligt informeret United om, at de ikke er villige til at give nogen rabat for Jarrad Branthwaite. Ifølge TEAMtalk holder The Toffees fast i deres oprindelige vurdering, der lyder på intet mindre end 80 millioner pund.
Branthwaite er blevet et prioriteret transfermål for Sir Jim Ratcliffe denne sommer. Der var håb om, at Evertons økonomiske problemer kunne få dem til at acceptere et nedskåret tilbud for deres årets spiller. Men den tidligere Carlisle United-spiller ønsker de ikke at reducere prisen på.
Fodbold
Tennis