Mest læste i dag
På det seneste har det været meget svært for Bayern München at få tingene til at fungere på banen. Derfor mener Michael Laudrup også, at der er grund til at være bekymret.
Faktisk står det så skidt til, at der har været en del rygter om, at Thomas Tuchel kan ende med at blive fyret. Den tyske træner har dog selv slået fast, at han ikke er bange for at miste sit job i Bundesliga-klubben.
Efter Bayern Münchens nederlag til Lazio onsdag aften udtalte Michael Laudrup sig til Viaplay. Her gjorde han det klart, at det er et problem for den tyske klub, at de ikke kan finde melodien på banen.
"Når man er vant til at vinde Bundesligaen, så er det klart, at når man er fem point efter nummer ét, så er det et problem," sagde han ifølge B.T.
Han gjorde det også klart, at det især deres seneste nederlag på 3-0 til Bayer Leverkusen, der har givet anledning til denne tankegang. Det er nemlig noget, der i høj grad har fået panderynkerne frem hos den tidligere fodboldstjerne.
"Kampen mod Leverkusen har givet grund til bekymring, for det var virkelig skidt. Man skabte intet," sagde han onsdag aften.
Onsdag aften havde de rig mulighed for at løfte sig, da de spillede mod Lazio i Champions League. Desværre gik det ikke, som de havde håbet på i den tyske klub.
Derimod endte deres krise faktisk kun med at blive forværret, eftersom de tabte 1-0 til den italienske klub. Det betyder, at de nu er nødt til at præstere på deres højeste niveau, når de skal spille returkamp mod dem.
Fodbold
Tennis