Mohammed Kudus rygtes til europæisk topklub

Af: Jesper Bengtson

|

16/10/2024 13:58

Fodbold
Foto: HeukersMedia / Shutterstock.com
Foto: HeukersMedia / Shutterstock.com
Kudus kan være på vej væk fra Premier League.

Mest læste i dag

Mohammed Kudus har gang i en imponerende karriererejse, og nu spekuleres der i, at næste skridt kan føre ham til en af Europas største klubber.

Den 24-årige ghanesiske angriber har allerede vist sig frem i FC Nordsjælland, Ajax og senest i West Ham, og ny rygtes han videre til en vaskeægte topklub.

Sådan skriver Bold.dk.

Ifølge det spanske medie Fichajes holder Barcelona øje med Kudus og overvejer angiveligt at rykke på ham til sommer.

Dog er han ikke billig.

Ifølge The Athletic skal man være klar til at betale omkring 85 millioner pund – svarende til cirka 754 millioner danske kroner – for at sikre sig Kudus’ underskrift.

Kudus har haft en vild udvikling siden sin tid i Danmark, hvor han spillede 57 kampe for FC Nordsjælland.

Efter tre succesfulde sæsoner i Ajax Amsterdam blev han hentet til Premier League-klubben West Ham, hvor han fortsætter med at imponere.

Selvom han har kontrakt med West Ham frem til sommeren 2028, kan et skifte til Barcelona være en stor mulighed for både spilleren og klubben.

Spørgsmålet er, om den catalanske gigant kan lægge den store sum penge på bordet for at hente den talentfulde angriber.