Af: Nicolai Busekist
|
26/06/2024 08:46
Mest læste i dag
Tirsdag aften formåede Danmark at sikre sig en billet til ottendedelsfinalen mod Tyskland, som skal spilles lørdag. Det er dog ikke alle danske spillere, der får mulighed for at deltage i dette opgør.
Blandt andet kommer Morten Hjulmand til at se til fra sidelinjen, da han trak et unødvendigt gult kort i tirsdagens kamp. Efter kampen lagde han ikke skjul på, at han er ked af, at han ikke får mulighed for at spille i det kommende opgør.
"Jeg er mega ked af, at jeg ikke skal være med mod Tyskland. Men lige nu fylder det, at jeg er videre med Danmark i en slutrunde som nummer to i gruppen. Det er jeg stolt af og glad for, og så må jeg være der for drengene," sagde han ifølge B.T.
Han lagde også op til, at han ikke var helt enig i, at det var den rette beslutning fra dommeren. I hvert fald sagde han, at han ikke ramte den serbiske spiller, der til gengæld var rigtig hurtig til at smide sig i græsset.
"Jeg prøvede at bryde bolden, men fik faktisk ikke ram på ham. Han kastede sig godt, og så tror jeg, at dommeren faldt i fælden, da nogle stod og råbte af ham - så følte han sig nødsaget til det," sagde Hjulmand.
Hjulmand tilføjede også, at han ser de gule kort som en del af spillet, når man spiller i hans rolle. Omvendt har han et ønske om at udvikle sig på dette punkt, så han ikke bliver ved med at rage for mange gule kort til sig.
For nu kan han ikke gøre andet end at nyde, at Danmark har sikret sig en plads i ottendedelsfinalen, selvom han selv må se kampen fra bænken.
Fodbold
Tennis