Af: Nicolai Busekist
|
21/06/2024 11:48
Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at Morten Hjulmand ikke spillede den bedste kamp mod Slovenien. Til gengæld virkede han som en mand, der var ivrig efter at rette op på dette, da han gik ind på banen til kampen mod England.
Her spillede han en rigtig god kamp, da han var involveret i flere gode aktioner. Det hele blev toppet med en flot scoring fra distancen, som udlignede kampen til 1-1. Dermed var det den danske Benfica-spiller, der stod for at sikre Danmark deres point.
Med det forrygende mål har Hjulmand med garanti også spillet sig ind i hjertet hos et hav af danske fans rundt omkring i landet. Og efter kampen havde han da også selv svært ved at forstå, hvad han lige havde gjort.
"Det er ikke gået op for mig endnu. Kun at vi har fået det ene point,« lød det ifølge B.T. fra Hjulmand, der efterfølgende satte nogle flere ord på det flotte mål:
"Da jeg får bolden, så tænker jeg bare, at jeg skal skyde. Jeg havde plads, men så gik der et par sekunder, før det gik op for mig. Det var en vild følelse i kroppen at løbe ned mod de danske fans. Det var stort."
Det er desuden det første mål, Hjulmand har scoret for det danske landshold. Det er naturligvis endnu en grund til, at det er et meget specielt mål for ham.
Målet blev scoret efter 34 minutter, og det var tydeligt, at det rystede de engelske stjerner, som måske ikke havde forventet et sådant skud fra distancen.
Med det nydelige mål og et uafgjort resultat mod England, er Danmark tilbage i slutrunden. Tirsdag venter en kamp mod Serbien, hvor Danmark kan spille sig videre med en sejr.
Fodbold
Tennis