Af: Jesper Bengtson
|
14/06/2024 08:47
Mest læste i dag
EM i fodbold 2024 nærmer sig, og fodboldfans fra hele verden forbereder sig på at samles i de tyske værtsbyer.
En kold øl er for mange en essentiel del af fodboldoplevelsen, og nu er det kommet frem, hvor mange penge man skal af med, hvis man skal have en fadøl på stadion til EM 2024.
Ved den kommende slutrunde er det Bitburger, der skal levere øl til samtlige af de stadions, der skal tages i brug. I Köln er der dog gjort en undtagelse. Her vil fodboldfansene også kunne nyde den lokale specialitet, Kölsch.
Sådan skriver OE24.
I samtlige af værtsbyerne - udover Köln - vil der ikke være mange valgmuligheder, når tørsten melder sig under kampene.
Alligevel skal fans forberede sig på priser, der ligger over det normale Bundesliga-niveau.
På Borussia Dortmunds stadion koster en halv liter øl normalt 4,90 euro, (36,5 kroner, red.) og hos FC Bayern og Werder Bremen ligger prisen på 5,50 euro (41 kroner, red.).
De officielle ølpriser for EM 2024 blev afsløret under "Media Open Days".
Her blev det klart, at en halv liter øl vil koste 7 euro (cirka 50 kroner, red.) på stadionerne, uanset om den er med eller uden alkohol.
Reaktionerne på de højere priser har været blandede.
Nogle fans mener, at prisen er for høj og ikke tager hensyn til, at 'alle skal kunne være med', mens andre er af den opfattelse, at det er en normal pris.
Selvom den forhøjede pris kan virke afskrækkende, forventes det ikke at mindske entusiasmen for turneringen.
Fodboldfans verden over vil fortsat samles for at støtte deres hold, og øl vil for mange stadig være en del af denne festlige begivenhed.
Hvordan de højere priser vil påvirke salget, vil dog først vise sig, når kampene begynder.
Fodbold
Tennis