Af: Jesper Bengtson
|
14/05/2024 07:45
Mest læste i dag
FC Bayern München har nu officielt vinket farvel til en dygtig, offensiv profil.
Den 21-årige offensivspiller, Malik Tillman, der tilbragte den seneste sæson på lån i den hollandske Eredivisie, har underskrevet en kontrakt med PSV, der gælder til sommeren 2028.
Sådan skriver mediet FCB Inside.
Christoph Freund, der er sportsdirektør i Bayern, giver Tillman en masse gode ord med på vejen:
"Malik Tillman kom til FC Bayern som en ung spiller og har udviklet sig til en professionel her gennem årene. Han fortsætter den lange liste af unge talenter, som efter et ophold i FC Bayern er på vej ind i professionel fodbold.”
Tillmans skifte til PSV giver angiveligt 12,5 millioner euro i lommen, hvilket også understreger, at han er af en vis kaliber.
Bayern har dog sikret sig en mulighed for at købe ham tilbage.
Hvis man skal tolke lidt på de ting, Christoph Freund har at sige, så er der da heller ikke noget, der tyder på, at der er sure miner mellem de to parter:
"Vi ønsker ham meget succes og alt det bedste for hans fremtid."
Med skiftet til PSV får Malik Tillman muligheden for at vise sig frem på øverste hylde og samtidig fortsætte sin udvikling i en liga, der er kendt for at fremme teknisk og taktisk dygtighed.
Skiftet kunne meget vel ses som at være et springbræt til yderligere succes i Tillmans stadig grønne karriere.
Det er ikke nogen hemmelighed, at rygterne omkring en kommende Bayern-træner har floreret i de seneste uger.
Da flere toptrænere, herunder Julian Nagelsmann og Ralf Rangnick, har takket nej til jobbet, har flere kigget i retning af Zidane, og franskmanden selv har nu sat ord på rygterne.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.
Fodbold
Tennis