Jesper Fredberg har tidligere stået i spidsen for Viborg FF, inden han byttede den grønne trøje ud med den lilla.
Nu tyder meget dog på, at han igen forlader den lilla-farve, da han ventes at forlade sin position som fodbolddirektør i Anderlecht.
Sådan lyder meldingen onsdag fra flere belgiske medier, herunder Het Laatste Nieuws.
Med sin fortid i dansk fodbold kunne han meget vel være på vej tilbage til hjemlandet, hvor klubber som FC Midtjylland, FCK og Brøndby potentielt kan være interesserede i hans kompetencer.
Ifølge Het Laatste Nieuws forventes det, at beslutningen bliver gjort officiel på et pressemøde onsdag klokken 14.30, hvor Anderlechts direktør, Wouter Vandenhaute, vil stå for udmeldingen.
Der skulle angiveligt være tale om en gensidig aftale.
Næste i rækken
Tidligere på sæsonen, nærmere bestemt den 19. september, fyrede Anderlecht cheftræner Brian Riemer, og blot en uge efter blev Mikkel Hemmersam opsagt som akademidirektør.
Alligevel har klubben stadig flere danske profiler på banen, herunder spillere som Anders Dreyer, Kasper Dolberg, Mathias Zanka Jørgensen, Mads Kikkenborg og Magnus Munck.
Interessant for topklubberne
Hans resultater taler for sig selv, og derfor må mange øjne været rettet mod ham, når hans Anderlecht-eventyr lakker mod enden.
Brøndby står nemlig og mangler en afløser for CV, mens FCM for nyligt offentligjorde, at Claus Steinlein træder endnu et skridt op i klubben, hvorfor de meget vel kan være på udsigt efter en erstatning for hans plads.
Desuden må FCK også være inde i billedet, da de som en af de største klubber må holde øje, når en af de helt store danske profiler pludselig står uden job.