Af: Nicolai Busekist
|
15/08/2024 11:34
Mest læste i dag
Der har også været stor tvivl om, hvorvidt Christian Eriksen har en fremtid hos De Røde Djævle. Der har været en del rygter om, at han kan ende med at blive solgt denne sommer, men indtil videre er han stadig i Manchester United.
Det store spørgsmål er, hvorvidt han stadig kan kalde sig United-spiller, når transfervinduet er lukket? Selvom han fortsat er en del af klubben, er det bestemt ikke sikkert, at det også er tilfældet om et par uger.
Sky Sports skriver, at United har en klar forventning om at få flere konkrete bud på den danske midtbanespiller. Netop derfor er der også en god chance for, at et af disse bud bliver accepteret af den engelske klub.
Mediet melder også, at der allerede er en række klubber, der har henvendt sig til United med henblik på at få mere information om Eriksen. Blandt andet har de ønsket at vide mere om, hvad det skal koste at købe ham fri.
Eriksen har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt med De Røde Djævle. Det er naturligvis en af grundene til, at de er åbne for at sælge ham i løbet af dette transfervindue.
Formår de ikke at sælge ham i år, er det meget sandsynligt, at de i stedet mister ham på en fri transfer. Det vil være penge ud af vinduet for den engelske klub, hvilket de naturligvis meget gerne vil undgå.
Den 32-årige dansker har været sat i forbindelse med flere klubber denne sommer. Blandt andet har der været forlydender om, at han kan være på vej til enten Ajax eller Anderlecht.
Ligeledes har der været rygter om interesse fra Saudi-Arabien, men den danske landsholdsspiller har understreget, at et sådant skifte ikke er af interesse for ham.
Fodbold
Tennis