Af: Jesper Bengtson
|
05/05/2025 13:15
Mest læste i dag
Hvis du spørger Pep Guardiola, hvilken træner der har holdt ham vågen om natten, er svaret ikke til at tage fejl af.
Det er ikke Sir Alex, ikke Mourinho og heller ikke Ancelotti. Det er Jürgen Klopp.
Guardiola og Klopp har mødt hinanden hele 30 gange, hvor tyskeren har snuppet 12 sejre, spanieren 11 - og så har de delt syv gange.
Sådan skriver mediet Abola.
"Jeg brugte dage på at finde ud af, hvordan jeg kunne stoppe dem."
Sådan sagde Guardiola i en video vist under UEFA Pro-kurset, hvor han med en blanding af respekt og lettelse så tilbage på sine mange kampe mod Klopp.
Ifølge den catalanske taktiker var Klopps Liverpool det største mareridt, han har stået overfor, og det siger ikke så lidt for en mand, der har mødt dem alle.
"Klopps Liverpool var den største udfordring i min trænerkarriere. Det gav mig altid hovedpine. Jeg har aldrig haft en modstander, som jeg har dedikeret så mange eftermiddage og aftener til, i selskab med mit tekniske team. Der var tidspunkter, hvor jeg tænkte: 'Jeg har gjort det,' og dagen efter knuste han mig. De var klart den sværeste modstander på grund af deres spillestil, deres overgange og den direkte måde, deres hold angreb på," indrømmede Guardiola.
Klopp selv takkede af i 2024 efter otte og et halvt år i spidsen for Liverpool, hvor han førte dem tilbage til toppen.
Mens Guardiola i dag fortsætter med at dominere - selvom han har været på en lille detour - så lader det til, at én mand stadig spøger i hans underbevidsthed.
Fodbold
Tennis