Af: Nicolai Busekist
|
13/06/2024 18:54
Mest læste i dag
Mange af de spillere, der har spillet sammen med Peter Schmeichel, kan skrive under på, at det ikke gik stille for sig. Den tidligere målmand var bestemt ikke bleg for at råbe og skrige mellem stolperne.
Faktisk blev det nærmest en form for varemærke for den i dag 60-årige Schmeichel. Men først mange år efter at have indstillet karrieren, er noget gået op for ham.
Han er nemlig kommet til den erkendelse, at det faktisk har været hans egen hørelse, den har været gal med. Det har medført, at han nu har valgt at stå frem.
Det sker i en pressemeddelelse, der er blevet udsendt af AudioNova. I denne pressemeddelelse fortæller han åbent om, at han ønsker at bryde med det tabu, han selv har oplevet omkring høretab.
Den tidligere landsholdsmålmand har valgt at tage konsekvensen af sit høretab, og er derfor begyndt at bruge høreapparater. Og tilsyneladende var det et arrangement, hvor han delte scenen med svenske Frederik Ljungberg, der fik ham til at træffe denne beslutning.
Her gik det op for ham, at den ikke gik mere. Det var simpelthen blevet for svært for ham at være i sociale sammenkomster. Det fik ham til at tage en høretest, som viste, at høreapparater ville være en god idé for ham.
"Jeg tror, jeg er født med en form for høretab, som er blevet gradvist værre med årene, så jeg kæmpede virkelig i sociale sammenhænge, hvor der var meget baggrundsstøj," siger han i pressemeddelelsen.
"Min far havde også et høretab, men han ventede med at få høreapparater, til han var i 80'erne, hvilket var alt for sent. Jeg ville bare ønske, at vi havde taget ham med til en høretest tidligere."
Fodbold
Tennis