Af: Nicolai Busekist
|
29/01/2024 17:06
Mest læste i dag
Der har været et væld af rygter om, at Pierre-Emile Højbjerg kan være på vej væk fra Tottenham.
Den danske midtbanespiller har ikke fået meget spilletid i denne sæson. Det skyldes, at Ange Postecoglou overtog rollen som træner forud for denne sæson, og han har ikke haft fidus til den 28-årige dansker.
Derfor har han været kædet sammen med flere klubber på det seneste. Til trods for dette, er han stadig at finde i Tottenham. Det kan dog nå at ændre sig endnu, da januars transfervindue endnu ikke er lukket.
På det seneste har han været kædet sammen med både Juventus og Napoli i Italien. Hertil har han også modtaget et tilbud fra Lyon, der skulle være klar til at hente ham til Ligue 1. Dette tilbud har han valgt at afvise, melder transferjournalist Florian Plettenberg.
Selvom den danske midtbanespiller har et ønske om at forlade Tottenham i dette transfervindue, bliver Lyon ikke destinationen. Derimod håber han på at kunne indgå en aftale med en anden klub.
Plettenberg skriver også, at der er stor interesse for Højbjerg. Det har medført, at flere klubber har henvendt sig om en aftale. Blandt andet skulle både Newcastle og Juventus fortsat være med i kampen om hans underskrift.
Hvis et skifte skal blive en realitet i januar, begynder det dog at haste. Der er ikke mange dage til, at transfervinduet bliver lukket i. Har han ikke indgået en aftale inden da, vil han være nødt til at spille resten af denne sæson i Tottenham.
Bliver han ikke solgt i dette transfervindue, er det meget sandsynligt, at han finder en ny klub til sommer. Da han har kontrakt med klubben til sommeren 2025, vil det være deres sidste mulighed for at sælge ham til en fornuftig pris.
Fodbold
Tennis