Af: Nicolai Busekist
|
26/07/2024 12:17
Mest læste i dag
Den 26-årige Alexander Bah har imponeret for Benfica, hvilket andre klubber har lagt mærke til. Derfor kan det meget vel være, at hans tid i portugisisk fodbold er ved at nærme sig sin afslutning.
Tidligere har der været rapporter om, at Benfica har modtaget et stort bud fra Galatasaray. Det er ikke blevet accepteret, men det betyder ikke, at han ikke forlader klubben denne sommer. Nu lyder det nemlig, at en Premier League også har meldt sig ind i kampen om hans underskrift.
Journalisten Charlie Parker-Turner, der er tilknyttet det britiske medie Express, har afsløret, at den engelske klub Brighton har et rigtig godt øje til Bah. Derfor skulle de også have stor interesse i at bringe ham til Premier League, inden sommerens transfervindue bliver smækket i.
Selvom Brighton kan give Bah en mulighed for at blive en del af Premier League, så kan de forvente at få hård kamp om hans underskrift. På grund af det høje niveau, som den 26-årige danske profil har opretholdt i Benfica, er flere andre klubber også på jagt efter Bah.
Bah blev hentet til Benfica i 2022, hvor hans kontrakt løber indtil sommeren 2027. De har derfor ikke travlt med at sælge ham, hvorfor det sandsynligvis vil kræve et stort bud, hvis den portugisiske klub skal give slip på ham.
Tidligere har Bah været på kontrakt i en række mindre klubber. Blandt andet har han spillet for Næsby, HB Køge og Sønderjyske. Han blev i januar 2021 solgt til Slavia Prag, hvor han nåede at spille i halvandet år, inden turen gik videre til Benfica. Og nu ser det ud til, at han igen kan være på vej til en ny klub.
Fodbold
Tennis